Hvad betyder det, hvis man undertrykker sit eget førstesprog (modersmål)?

Nogle migrantiske forældre eller bikulturelle partnere er i tvivl om, hvilket sprog de skal tale med deres børn. Nogle fortrækker at tale med deres børn på det sprog fra landet, hvor de bor, i stedt for at tale deres eget modersmål.

Jeg synes, det er vigtigt at give vores børn muligheden for at lære vores førstesprog. Der er mange fordeler ved det. Men det synes jeg først og fremmest, fordi vi kan udtrykke vores følelser meget præcist på vores modersmål.

Men hvad betyder det, hvis man undertrykker sit eget førstesprog? Det kan betyde mange ting.

Måske er nogle forældre bange for, at deres barn ikke ville lære det lands sprog så godt som modersmålet, og barnet ville få vanskeligheder i skolen og senere på arbejdsmarkedet.

På internetsiden sprogin.dk kan man se et indlæg om myter versus fakta om flersprogethed, det viser f. eks., at “alle børn kan lære sig flere sprog, inklusiv børn med flere udviklingsforsinkelse og indlæringsvanskeligheder”.

Hvis forældre ikke vil tale deres førstesprog med deres barn, betyder det i hvert fald, at de mister muligheden for at give deres børn nogle oplevelser og nuancer fra deres egen barndom videre.

Nogle forældre beslutter ikke at tale deres modersmål med deres børn, fordi de frygter, at deres børn kan blive diskrimineret.

Derfor bruger nogle forældre strategien at tie sit eget modersmål. Men dette beskytter ikke deres barn mod fordomme.

Som Audre Lorde sagde: Din tavshed ville ikke beskytte dig.”

Disse forældre mærker ikke, at man herved undervurderer sin egen historie og dette styrker ikke barnet.

Hvis vi taler vores eget førstesprog med vores barn, viser vi dem et positiv budskab af vores afstamning, fordi førstesproget er en bro mellen os og vores oprindelige land, familie og kulturelle baggrund. Med det fremmer vi mangfoldighed og beundring af andre kulturer, vi styrker vores selvværd og derfor også vores børn.

Alle mennesker har en historie, en baggrund, før de flyver til et andet land eller begynder at lære et sprog som voksne. Ingen er tabula rasa, for alle har noget at lære og noget at give videre.

Det sprog vi beslutter at tale med vores børn, siger meget om hvad der er vigtigt for os at give videre.

Andetsprog er ikke i konkurrence til landssproget. Alle sprog hjælper til, at vi kan udtrykke os bedre. Selvfølgelig er der vigtig at lære sproget fra landet, hvor vi bor. Det muliggør os at deltage aktivt i samfundet.

Jo flere sprog, jo flere chancer for at nyde, at overveje, at erfare verden. Sprog er en kulturel kapital og forbliver det for hele livet. Hvis vi tier vores modersmål, tier vi os også noget af os selv.

 

Danielli Cavalcanti

Billede: London Scout

P.S.:

Links:

Video Sprog er en gave fra mor og far – en film fra Filmkompagniet

På internetsiden sprogIn finder du myter vs. fakta om flersproget sprogudvikling:myter-vs-fakta-ii

På internetsiden bornssprog.dk kan du få mere information om flersprogethed:

Modersmål eller førstesprog – sproget som barnet taler i hjemmet og er tillært i barndommen

Tosprogethed – børn som taler et andet sprog i hjemmet end det de taler i skolen eller ude i samfundet.

Tresprogethed – børn som taler to forskellige sprog i hjemmet, og de taller et andet sprog i skolen eller ude i samfundet.

Fremmedsprog – Sprog, man lærer fra 5. klasse i skolen eller senere som vokser. For eksempel engelsk, tysk eller spansk.

Flersprogethed – Barn, som vokser op med flere sprog i hjemmet, f.eks. med en dansk mor og en syriske far.

 

Deixe uma Resposta

Preencha os seus detalhes abaixo ou clique num ícone para iniciar sessão:

Logótipo da WordPress.com

Está a comentar usando a sua conta WordPress.com Terminar Sessão /  Alterar )

Google photo

Está a comentar usando a sua conta Google Terminar Sessão /  Alterar )

Imagem do Twitter

Está a comentar usando a sua conta Twitter Terminar Sessão /  Alterar )

Facebook photo

Está a comentar usando a sua conta Facebook Terminar Sessão /  Alterar )

Connecting to %s