Frugtskålen

Den hæklede dug, der var arvet fra mormoren, klædte bordet, som havde været vidne til de mange flytninger og scener for frugtskålens forfængelighed. Frugtskålen fantaserede med stolthed over sit dekorative udseende, der var af langt vigtigere karakter end dens egentlige funktion. I skålen var præcis plads til seks appelsiner ellers smed den dem på gulvet. Den havde igen ide om at frugten, som den afskyede, reflekterede dens eget fordærv.

Bananerne blev i køleskabet, ellers kunne de ikke holde to dage i dette køkken.

Hver morgen drak pigen banan-smoothie (vitamina de banana).

Hver aften skællede hun en stor skål appelsiner, og spiste dem sammen med sin mor foran fjernsynet.

Når pigen var syg, var frugtskålen den eneste, som var lykkelig, fordi endelig kunne den nyde selskab af andre frugter.

Da pigen var 10 år gammel, fik hun skoldkopper. Moren købte nogen forskellige frugter, for at prøve at vække pigens appetit og bragte blandt andet to æbler med hjem. Det ene var noget melet og det andet var surt. Det ene var kongen af frugtmarkedet, importeret fra Argentina, fortalte sælgeren og det fik munden til at løbe i vand, mens lommen blev tom.

Pigen kunne ikke lide nogen af æblerne, men moren troede at det skyldes piges manglende appetit, og købte så de samme æbler igen og igen så længe pigen var syg.

Pigen blev til kvinde, flyttede til et andet land, hvor der var flere æbler end appelsiner, og oplevede andre følelser for denne forbudte frugt. Hun mærkede, at hendes afsky for æbler var forbundet med skyldfølelse over at moren havde ofret sig for at købe så dyre frugter.

Hun gav æblet en anden chance, så apfelstrudel blev en af hendes foretrukne desserter og æblekage med kanel parfumer hendes hjem i julen.

Hvor hun bor er husene kun omgivet af lave mure og haverne, der viser deres ”grønneste” fylde, opfordre én  til at nyde dem. I mange haver er der et æbletræ og / eller en flagstang. Den migrantiske kvinde kan godt lide at observere æbletræerne, der gennemlever årstiderne, imens ignorer hun flagstangen, der fantaserer stolt over sin dekorative fremtoning som sit eneste formål.

Frugtskålen fra hendes mor, ved hun ikke hvor blev af. Hun savner at skrælle en hel skål appelsiner, men at vide at hun kan nyde æbler uden skyld, åbner hendes appetit for andre smagsoplevelser.

Og moren, som blot ønsker at se sin datters sunde appetit på verden, er tilfreds med hendes sult.

Danielli Cavalcanti

Photo by Clem Onojeghuo on Unsplash

Deixe uma Resposta

Preencha os seus detalhes abaixo ou clique num ícone para iniciar sessão:

Logótipo da WordPress.com

Está a comentar usando a sua conta WordPress.com Terminar Sessão /  Alterar )

Google photo

Está a comentar usando a sua conta Google Terminar Sessão /  Alterar )

Imagem do Twitter

Está a comentar usando a sua conta Twitter Terminar Sessão /  Alterar )

Facebook photo

Está a comentar usando a sua conta Facebook Terminar Sessão /  Alterar )

Connecting to %s